Moi! som man siger på finsk, når man hilser pænt.
Jeg vendte sidste lørdag hjem fra Tampere, Finland sammen med den yngste. Vi havde besøgt hans klassekammerat, der var flyttet tilbage til Finland sidste efterår, men takket være Fortnite og Roblox, har de stadig daglig kontakt.
Forældrene havde vi forældre også hængt en del ud med, mens de boede her, da de var vildt søde, så det var en forlænget weekend både han og jeg havde set frem til.

Og Finland var alt hvad jeg håbede det ville være (og lidt til, skulle det vise sig – jeg fik en kæmpe omgang influenza med mig hjem, som jeg først rigtigt var frisk fra i lørdags).

Der var smukke skove, de højeste birketræer jeg nogensinde har set og nogle utroligt søde mennesker. Og jeg fik lokket yngsten med på Mumimuseet!

Udover museet havde en bunke at Tove Janssons fantastiske originaltegninger, havde man på museet også en fast udstilling af modeller – eller rettere dioramaer – lavet af ingen ringere end Tuulikki Pietilä, Tove Jannsons kæreste og samlever (hvis alter ego også optræder i Mumibøgerne som Too-Ticky).
Deres forhold kan man stikke næsen nærmere i her hvis man er nyfigen 🙂

De var utroligt fine og af en sjælden høj kvalitet. Fulde af karakter og udstråling, sindssygt charmerende og ikke blot opstillet, som en svag opsats af bøgernes stærke illustrationer. Desværre måtte man ikke tage billeder på museet, så jeg har tilladt mig at planke nogle fra nettet i stedet:

 Der er få tegnere jeg beundrer som Tove Jansson, så alene de knap to timer jeg fik lov til at opholde mig på Moomin Museum havde været hele turen værd. Og selv yngsten virkede ikke umiddelbart afvisende, trods en indædt afstandtagen fra ALLE slags museer.

Resten af turen bød på skovture og naturoplevelser, saunature (i flertal!), finsk cuisine (just kidding, sådan et findes ikke. Som i slet ikke, men finner er virkelig hyggelige spisekammerater), øller med bjørne på, flere saunature, og en del doodles. 

Det var intense 3 dage der føltes som mere end det dobbelte, og vi kom hjem igen helt flade og udkørte – men mætte af oplevelser, og med det indre batteri fuldt opladt.